25. november 2024

Fredensborg: Et festligt fakkeloptog byder i aften Regentparret velkommen til Fredensborg Slot.

I anledning af Regentparrets ankomst til sæsonen på Fredensborg Slot arrangerer Fredensborg Handels- & Håndværkerforening sammen med det lokale spejderkorps som sædvanligt et festligt fakkeltog i aften.

Med Hjemmeværnets Tambourkorps København i spidsen går fakkeltoget fra Fredensborg Station kl. 20.45 ad Jernbanegade til Fredensborg Slot, Indre Slotsgård, hvor Byorkestret står parat.

Ved slottet byder borgmester Thomas Lykke Pedersen Regentparret velkommen, og de fremmødte synger ”Der er et yndigt Land”, inden forsamlingen forlader Indre Slotsgård med Hjemmeværnets Tambourkorps København i spidsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.