Færre hjemmebesøg bekymrer patienter

København: Lægevagten tjekker københavnernes helbred i hjemmet 33.000 gange færre end for fire år siden. Det skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

I 2007 foretog lægevagten i Region Hovedstaden 121.094 sygebesøg. Det tal var sidste år faldet til 87.328.

– Jeg synes, det er meget bekymrende, og jeg er bange for, at udviklingen er udtryk for ringere kvalitet i lægevagten, så dem, der har brug for hjælp, ikke får det, siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter til Nyhedsbureauet Newspaq.

Han frygter endvidere, at forholdene bliver endnu værre, når lægevagterne bliver lagt sammen med akutsygehusene.

Direktør for KoncernPraksis i Region Hovedstaden Else Hjortsø, mener ikke, at der er tale om en forringelse:

– Man skal ikke se det her som en forringelse af kvaliteten. Man kan se det som et udtryk for, at vi er blevet bedre til at differentiere, og dermed får patienten faktisk en bedre kvalitet.e.

I følge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut gælder faldet i hele landet og der er ingen, som ved om behandlingen er blevet dårligere eller bedre af færre hjemmebesøg.

– Det kan både give en bedre behandling, når patienten oftere kommer ind til lægen, fordi lægen har adgang til bedre faciliteter. Omvendt kan det også give en ringere kvalitet, fordi der er nogen, som ikke får behandling, siger Jakob Kjellberg til Newspaq.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.