Hele landet: I 2013 krydsede 4.500 personer Øresund for at flytte til den anden side. Det samlede antal af flytninger ligger dermed på samme niveau som i 2012, men tallet dækker over en forskydning, hvor færre danskere flytter til Sverige, mens flere svenskere er kommet til Danmark.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2013 tog knap 2.800 svenskere springet, mens antallet af danskere, der flyttede, var knap 1.800. Dermed fortsætter tendensen siden 2010, hvor færre danskere benyttede sig af muligheden end svenskere. Samlet set har antallet af flytninger være nedadgående siden krisen.
– Det er iøjnefaldende, at tendensen fortsætter, hvor færre danskere men flere svenskere flytter. Forklaringen kan delvist hentes i, at det generelle lønniveau er lavere i Sverige, men også i, at arbejdsløsheden procentuelt er højere på den svenske side af sundet end den danske. Begge faktorer er med at til at gøre Sverige mindre attraktiv for danskerne i øjeblikket, forklarer Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.
Der er dog generelt mere gang i den svenske økonomi, og derfor skal den svenske side af Øresund tænkes med, når vi ser på det mulige arbejdsmarked for danskere fremadrettet. Mobiliteten både i form af villighed til at pendle og til at flytte er essentiel for et dynamisk arbejdsmarked i Øresundsregionen, hvilket er en præmis for en stærk vækstregion.
– En stærk vækstregion er ikke bare positivt for København og Malmø, men det breder sig som ringe i vandet til de omkringliggende områder. Byudvikling og vækst skaber jobmuligheder i bygge- og anlægsbranchen, fordi der bliver brug for bedre infrastruktur og nye bygninger, der matcher virksomhedernes behov. Når antallet af flytninger falder, så risikerer vi, at vi ikke får skabt mest muligt vækst, og det vil få betydning for alle brancher, siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.
