En 29-årig østeuropæisk mand er blevet idømt 30 dages fængsel for et indbrud i en varevogn i Ishøj.
En politipatrulje blev opmærksom på manden på Ved Stationen i Ishøj og da politipatruljen holdt ind, forsøgte manden at flygte, men han blev dog hurtigt indhentet.
Ikke langt derfra fandt politiet en varevogn, som var blevet brudt op og i nærheden fandt politiet værktøj for ca. 50.000 koner, som blev vurderet som tyvekoster.
Den 29-årige blev anholdt og da han efterfølgende blev fremstillet i grundlovsforhør erkendte han indbruddet i varevognen og blev idømt en straksdom på 30 dages fængsel, samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.