København: Den 45-årige mand, som i øjeblikket sidder varetægtsfængslet, sigtet for drab og to voldtægter på Amager, er ikke længere at finde på Facebook.
I lørdags satte Netavisen Sjælland sig for, at finde ud af hvem den 45-årige mand, som politiet har sigtet for to voldtægter og et drab er. Og på trods af lukkede døre og navneforbud i sagen, tog det ikke journalisten længe, at finde frem til, hvem den mistænkte.
Ved at starte med de sparsomme oplysninger om hans alder, at han bor i Valby og at manden trænede et serie 2 hold i en klub på Amager, så lykkedes det blandt andet at finde frem til mandens adresse, telefonnumre, e-mail adresse, et billede af den ejendom manden bor i og hans profil på det socialenetværk Facebook.
Hen over weekenden kunne man følge hvordan flere og flere af den 45-åriges Facebook-venner slettede sig som venner.
I dag blev den 45-åriges profil på Facebook så slettet helt.