Fængslede aktivister gik amok i klimafængsel

COP15: Både lørdag og søndag gik nogle af de indsatte i Klimafængslet i Valby amok og smadrede bure og inventar. Det skriver den venstreorienterede nyhedsside Modkraft.dk.

– Stemningen var helt vild. Flere hundrede mennesker råbte og skreg i munden på hinanden og flere rev træbænke løs indeni metalburerne og slog og sparkede på dørerne, fortæller Mads som var blandt de anholdte efter ‘Hit The Production’-demonstration søndag eftermiddag på Østerbro i København til Modkraft.dk.

Modkraft.dk skriver, at to svenske piger bekræfter Mads’ historie:

– Politiet stormede burerne og tog alt fra os. Tæpper, vandflasker og bænke blev fjernet. De brugte rigtig meget peberspray og det spredte sig hurtigt rundt i lokalet, siger Elli.

Hun fortæller, at det lykkedes en gruppe indsatte, at få smadret døren til en af burerne, så den til sidst åbnede sig.

En anden aktivist, Holst, skriver ifølge Modkraft.dk på internetforumet Anarkistisk Debatforum at “..de bænke, der er sat fast til væggene med strips, blev flået løs og brugt som rambukke mod dørene. Plastik flasker mod burenes tremmer og kampråb larmede så højt at mange fængselsbetjente gik med høreværn i Valby.” og “Papirer med anholdtes rettigheder og liggeunderlag blev revet til konfetti”.

Politiet sprøjtede peberspray
Ifølge Modkraft.dk klager flere af de fængslede, ligesom den svenske pige Elli, over politiets brug af peberspray da situationen udviklede sig, både lørdag og søndag.

Politiets Talsmand Herik Suhr har om episoden søndag aften sagt til politiken.dk:

– Vi brugte det lavest tænkelige magtmiddel i stedet for at gå ind og slås med dem. Og det virkede. Der er en læge til stede derude, og der var ingen, der kom til skade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.