23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 53-årig mand blev søndag eftermiddag bragt til skadestuen til kontrol for røgforgiftning.

Klokken 16.58 rykkede brandvæsnet og politiet til en mulig brand i en lejlighed på Nygade i Roskilde, hvor ingen beboere svarede.

Myndighederne fik dog kontakt til en 53-årig mandlig beboer i en røgfyldt lejlighed, som han blev reddet ud fra og bragt på skadestuen til kontrol for eventuel røgforgiftning.

Der havde ikke været egentlig brand, men uhensigtsmæssig adfærd havde medført kraftig røgudvikling.

Efter udluftning kunne politiet konstatere, at en pose chips var efterladt på en varm kogeplade, hvilket så havde medført smeltning og forkulning af posen med indhold.

Ifølge politiet, skete der ikke nogen egentlig skade på inventaret i lejligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.