Albertslund: Københavns Vestegns Politi løslod i dag en 19-årig mand fra Albertslund, som mandag blev varetægtsfængslet i en voldtægtssag.
Sagen blev anmeldt søndag morgen den 15. maj af en 17-årig kvinde. Hun forklarede, at flere mænd havde voldtaget hende i en lejlighed.
Politiet fandt hurtigt ud af identiteten på de pågældende. Tre blev anholdt og varetægtsfængslet i hver fire uger.
Den 19-årige blev løsladt efter der tirsdag fremkom nye oplysninger i sagen. Politiet ønsker ikke at kommentere på oplysningerne.