En person blev dræbt og fire andre såret under et skyderi lørdag aften på Chistiania.
Københavns Politi oplyser, at man kl. 19.25 modtog den første anmeldelse om skyderi på og nær Stjernskibet i Pusher Street.
To maskerede mænd åbnede ild og dræbte derved en 30-årig mand og sårede fire andre, heraf en alvorligt.
Efter at have afgivet skud, flygtede gerningsmændene fra stedet på elcykler i retning mod Langebro.
Efter anmeldelsen om skyderi rykkede politiet talstærkt ud til stedet, og man fik hurtigt afspærret omkring gerningsstedet, så politiet kunne arbejde på stedet med bl.a. sporsikring.
Politiet oplyser, at den dræbte har relation til rockermiljøet.
To personer er blevet anholdt på Christiania og politiet undersøger nu, om de har nogen relation til skyderiet.
:NB: