En dræbt i togulykke

Tølløse: En blev dræbt, da et IC-3 tog Kort før klokken syv i morges påkørte en lastbil ved jernbaneoverskæringen Bukkerupvej i Soderup øst for Tølløse.

Toget var på vej far Kalundborg mod København.

Ved påkørslen blev toget to lokoførere fastklemt og måtte skæres ud af redningsmandskabet. To-tre passagerer er hårdt kvæstet, og tre-fire passagerer har fået småskrammer, oplyser DSB.

Med om bord var en del DSB-personale på vej til arbejde, og de hjalp deres medpassagerer efter ulykken. Der var 21 passagerer i toget.

IC-3 toget blev afsporet og lastbilen brød i brand ved sammenstødet.

Politiet kender endnu ikke årsagen til ulykken, men nævner den tætte tåge og ringe sigtbarhed som en mulighed.

Ulykken har store konsekvenser for togtrafikken på banen. Der kører ikke tog mellem Roskilde og Holbæk i øjeblikket. I stedet har man indsat busser, som kører i pendulfart, oplyser DSB.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.