Ved 23.30-tiden i aftes udbrød der brand i et skur bag en ejendom i Strandstræde i Kalundborg.
Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden havde bredt til til et par andre skure.
Politiet varslede derfor de næste beboere om, at de måske skulle evakueres, hvis branden bredte sig yderligere. Det blev dog ikke nødvendigt, for brandvæsnet fik kontrol over branden, så kun tre skure blev beskadiget.
I det skur, hvor branden var startet, stod der en el-knallert til opladning og politiet undersøger nu, om opladningen af knallerterne kan have forårsaget branden.