23. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Politiet standsede i nat en VW, der kørte på Landevejen i Holme-Olstrup.

De nummerplader, der sad på bilen, viste sig at været stjålet, og det var bilen også, viste det sig.

Bilen var forsvundet efter en prøvekørsel fra en forhandler den 3. januar, og føreren af bilen – en 21-årig mand fra Dragør – var identisk med den “kunde”, der havde lånt bilen til prøvekørslen.

Den 21-årige blev anholdt klokken 01.07 og sigtet for tyveri af bilen og for tyveri af nummerplader.

Der blev fundet en lille pose med 14,3 gram skunk, og den anholdte blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 21-årige blev afhørt på politistationen i Næstved, og da han var eftersøgt i forbindelse med en fængselsstraf, blev han onsdag morgen overført til afsoning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.