En 81-årig dement mand, som havde været efterlyst siden fredag aften, blev mandag fundet død i Hørsholm.
Manden havde fredag aften forladt sit hjem i Blovstrød i Allerød Kommune og blev efterfølgende efterlyst.
Mandag klokken 12.30 fandt politiet den 81-årige død i et militært øvelsesterræn i Hørsholm.
De pårørende er blevet underrettet.
Politiet oplyser, at sagen nu efterforskes.




