23. november 2024

Politiet mener, at denne mand muligvis er gerningsmanden til et voldtægtsforsøg i Hvidovre. Nu er han efterlyst af politiet. (Politifoto).

Politiet mener, at denne mand muligvis er gerningsmanden til et voldtægtsforsøg i Hvidovre. Nu er han efterlyst af politiet. (Politifoto).

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu billeder af en formodet gerningsmand til forsøg på voldtægt begået i Hvidovre den 10. juni år.

Politiet har efterforsket sagen længe, men vælger nu at offentliggøre overvågningsbillederne.

Voldtægtsforsøget blev begået mod en ung kvinde i starten af 20’erne, da hun omkring kl. 18.15 var på vej hjem fra Avedøre Station. Her blev hun antastet af gerningsmanden ved gangbroen/Naverporten.

Gerningsmanden omfavnede den unge kvinde, holdt hende fast og befølte hende. Manden stoppede dog sit forehavende, da et vidne kom til og fik hjulpet forurettede, hvorefter gerningsmanden undløb fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, 18-20 år, udenlandsk af herkomst, spinkel af bygning, 168-170 cm, med kort sort hår, fuldskæg, talte dansk med accent, iført hvid t-shirt og sorte Adidas jogging bukser med 3 hvide striber og kørte på en sort damecykel med trådcykelkurv, hvori der lå en grå kædelås.

Tidligere efterlyst internt i politiet
Overvågningsbillederne er taget i området i umiddelbart før eller efter overgrebet og på baggrund af politiets øvrige efterforskning vurderes det, at manden på cyklen er identisk med gerningsmanden.

– Vi har efterforsket dette overgreb siden juni og blandt andet analyseret en række tekniske spor i sagen. Samtidig har vi i en længere periode haft overvågningsbillederne efterlyst internt i politiet uden held. Derfor vælger vi nu at dele dem med offentligheden i håb om, at vi derigennem kan få hjælp til at identificere gerningsmanden, siger politikommissær Henrik Hougaard.

Har du oplysninger til sagen kan Københavns Vestegns politi kontaktes døgnet rundt på tlf. 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.