22. november 2024

Onsdag aften og natten til tordsag har Københavns Politi efterforsket videre i sagen om skudepisoderne i shoppingcentret Fields i København.

– Sagen som efterforskes som et drabsforsøg har indtil videre vist, at to grupperinger bevidst opsøgte en konfrontation. Der blev her truet med skydevåben og stikvåben. Situationen endte med, at der blev afgivet skud fra minimum to skydevåben, hvor to mænd på henholdsvis 17 og 18 år blev såret, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet.

Københavns politi oplyser, at man har fundet skydevåben og flere stikvåben på gerningsstedet.

Seks mænd i alderen 19 til 26 år blev efterfølgende anholdt i og omkring fields og de fremstilles i dag i grundlovsforhør i Københavns Byrets afdeling på Politigården, sigtet for drabsforsøg.

Derudover er den kvæstede 18-årige blevet anholdt og skal ligeledes fremstilles, mens den kvæstede 17-årige fremstilles in absentia, da han fortsat er indlagt på grund af sine kvæstelser.

Københavns Politi oplyser, at man søger endnu en gerningsmand til hændelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.