22. november 2024

Visitationszonen i Næstved. Kort: Politiet.

Visitationszonen i Næstved. Kort: Politiet.
Visitationszonen i Næstved. Kort: Politiet.
Fra i dag har politiet indfører visitationszone i Næstved – det sker efter de seneste dages skyderier i den sydsjællandske by. Så sent som i nat blev der affyret flere skud i byen.

Visitationszonen gælder fra tirsdag den 4. oktober kl. 14 til tirsdag den 18. oktober kl. 14 og omfatter et område afgrænset af Ring Nord fra rundkørslen ved Slagelsevej til rundkørslen ved Ring Øst til rundkørslen ved Ny Præstøvej tli Vordinborgvej/Industrivangen til Vestre Ringvej til rundkørslen ved Slagelsevej/Ring Nord.

Politiet: Konflikt mellem Satudarah og Bandidos
– Der har i løbet af de seneste 10 dage været tre skudepisoder i Næstved by. Skudepisoder, som vi ved skaber stor utryghed blandt vores borgere i Næstved. Det er vores opfattelse, at disse skyderier er et resultat af en konflikt, der hersker mellem de to rocker- / bandegrupperinger Satudarah og Bandidos. Vi har derfor på baggrund af den spændte situation vurderet, at der er en øget risiko for, at nogen i det område, vi opretter visitationszone i, kan finde på at bære våben. For at forebygge eventuelle strafbare handlinger, der kan være til fare for personers liv eller helbred, vælger vi derfor at indføre visitationszone i den nævnte periode, siger politidirektør Lene Frank.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har samtidig iværksat en øget patruljering i Næstved og har selvfølgelig stort fokus på en omfattende efterforskning af skyderierne.

For den almindelige borger vil indførelse af visitationszone ikke have stor betydning. Inden for en visitationszone har politiet dog lov til at visitere folk uden på forhånd at have foretaget en sigtelse og uden at have en egentlig begrundet mistanke om at den pågældende er i besiddelse af våben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.