En 20-årig lokal mand henvendte sig mandag eftermiddag på politistationen i Roskilde, for at fortælle om sin rolle i en brand i en forladt bygning på Søndre Mellemvej i Roskilde tidligt lørdag morgen.
Artiklen fortsætter under videoen..
Selvom politiet endnu ikke havde foretaget tekniske undersøgelser på brandstedet, valgte man at afhøre den 20-årige om hans rolle i sagen. Den 20-årige, der havde en ledsager med, fortalte, at han havde anrettet et bål på stedet, men ilden var kommet ud af kontrol, så der opstod en større brand i bygningerne.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man, når de tekniske undersøgelser er gennemført, vil sammenholde dem med den 20-åriges forklaring og herefter vil man sammen med anklagemyndigheden tage stilling til, hvorledes sagen strafferetligt skal vurderes.
Læs også: Brand i forladt ejendom