22. november 2024

Foto: Henning Lundhøj.

Drengekoret fra Højby
Foto: Henning Lundhøj.

Kyndelmisse stammer fra det latinske Missa Candelarum, som betyder lysmesse. Og i middelalderen var kyndelmisse en festdag, hvor man indviede de lys, som året igennem skulle bruges i kirken. Siden 1770 har dagen ikke været en officiel højtidsdag i Danmark, men i de senere år er mange kirker igen begyndt at fejre kyndelmisse.

Kyndelmissen er altid den 2. februar, og i år faldt den på en søndag. I den anledning kom “Drengekoret fra Højby” og lavede en koncert i Vig kirke, i samarbejde med menighedsrådet og pårørende til demente.

Det var Peter Løn som bød velkommen til de mange fremmødte og ikke mindst til “drengekoret”. De startede med at synge ” I østen stiger solen op”, det blev til 15 sange, hvor fire af dem var rigtige “Giro 413” sange. Bl.a. “jeg plukker fløjlsgræs”, hvor alle sang med. De sluttede af med “skuld gammel venskab rejn forgo”, hvor alle sang med igen.

Formanden for Vig menighedsråd Poul E. Pedersen takkede alle for det flotte fremmøde (kirken var propfuld) og ikke mindst “drengekoret fra Højby”. Og menighedsrådet var efterfølgende vært med cider, øl eller vand udenfor våbenhuset.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.