Reersø: Tre unge drenge kastede søndag kort før midnat en molotovcocktail på en hoveddør til et hus på Strandvejen i Reersø mellem Kalundborg og Slagelse. Det fortæller TV2 øst.
Familien i huset var heldigvis vågne og opdagede straks dag benzinbomben smadrede og deres hoveddør gik i brand.
– De fik heldigvis selv slukket ilden hurtigt. Familiefaren for ud af døren og fik fat i en 14-årig dreng, mens to andre jævnaldrende stikker af, fortæller Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Den ene dreng er nu afhørt, og politiet kender identiteten på de andre, som også vil blive afhørt.
Politiet ved endnu ikke, om der var noget motiv til ildspåsættelsen, eller om huset var tilfældigt udvalgt.
– rl