Værløse: En 63-årig mand blev tirsdag aften udsat for røveri i en opgang på Ryetvej i Værløse.
Manden har fortalt politiet, at han blev passet op af tre indvandrerdrenge, som havde truet ham til at udlevere sit dankort.
Politiet sendte flere patruljer til stedet og kort efter traf en hundepatrulje de tre drenge i færd med at forsøge at hæve penge på dankortet.
Drengene blev anholdt og herunder fandtes koster fra et tyveri af en taske tidligere på aftenen, ligeledes i Værløse.
De, en 14 årig dreng fra Værløse, en 15 årig dreng fra Værløse og en 15 årig dreng fra København, blev indbragt til stationen, hvor de blev afhørt og løsladt.