24. november 2024

Frederiksværk: En 12-13 årig dreng forsøgte lørdag aften at røve en 68-årig kvinde i Frederiksværk.

Kvinden kom ved 19-tiden gående på broen mod Nørregade, da drengen passede hende op og truede hende med en kniv. Den meget unge røver ville have penge, men da kvinden fortalte at hun ikke havde nogen, opgav gerningsmanden røveriet og gik hen til en gruppe unge bestående af et par jævnaldrende piger og et par unge drenge.

Gerningsmanden beskrives som: dreng, 12-13 år, ca. 165 cm høj, han talte med en udenlandsk accent og var iført en rød jakke med pelskrave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.