Søndag klokken 12.40 kørte politi og brandvæsen til en brand i et skur i en SFO på Egebjerg Hovedgade i Egebjerg i Odsherred.
Fremme på stedet traf de to børn på 11 og 14 år, som havde set skuret brænde og derefter handlet hurtigt. Den 14-årige dreng havde nemlig taget sin sko af og slukket ilden i træskuret, så den ikke bredte sig. Ilden fik derfor kun fat i et begrænset område i et ene hjørne af skuret, hvor der kom sodskade.
Politiet havde oplysninger om, at en kvinde med brug af brandbart væske havde antændt skuret og mistænkte en 42-årig kvinde fra lokalområdet for at stå bag branden. Hun blev anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse.
Kvinden havde en behandlingsdom fra juli i år. Efter endt afhøring og sagsbehandling, blev hun derfor indlagt til behandling.
Ingen personer kom til skade ved branden.