Torsdag formiddag blev en dreng i børnehavealderen fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand, efter han var faldet i en sø i området omkring Torbenfeldt Gods ved Mørkøv. Det skriver tv2east.dk.
– Det er en dreng, der er faldet i vandet. Vi har været derude i forbindelse med, at redningspersonale også har været derude for at undersøge stedet og for at afhøre de personer, der er derude, siger Henrik Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi til tv2east.dk.
Ifølge den regionale tv-station, skulle drengen være fra den private daginstitution Børnehuset Krummeluren i Mørkøv.