Dreng alvorligt kvæstet i knallertulykke på Stevns

Tre 14-årige kom torsdag aften ud for et alvorligt færdselsuheld, da en knallert væltede i Store Heddinge.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var knallerten ført af en 14-årig pige, som havde to jævnaldrende drenge med som passagerer. Ulykken skete, da knallerten skulle over et bump og efterfølgende ramte en ejendom.

Pigen erkendte over for politiet, at hun ikke havde knallertkørekort, og at knallerten tilhørte et familiemedlem.

To af de unge blev kørt til undersøgelse på sygehuset af deres forældre. Den tredje, en af drengene, kom alvorligt til skade og blev kørt til hospitalet i ambulance.

Politiet har mistanke om, at knallerten kunne køre hurtigere end tilladt, og den skal nu undersøges nærmere. Sagen bliver desuden sendt til de sociale myndigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.