Dømt for uagtsomt manddrab: Skød ven ved uheld på hotel i Brøndby

En 32-årig polsk mand blev i går idømt seks års ubetinget fængsel ved Retten i Glostrup for uagtsomt manddrab på en 29-årig bekendt.

Episoden fandt sted den 5. januar 2024 på et hotelværelse i Brøndby.

Den dømte deltog i et festligt lag med to andre polske mænd, da han i påvirket tilstand trak en pistol frem, fjernede magasinet og pegede rundt i lokalet. Undervejs trykkede han på aftrækkeren, og et skud gik af, som ramte den 29-årige i brystet og medførte hans død.

Den tredje mand i selskabet, en 24-årig, flygtede fra stedet i panik, men meldte sig senere til politiet. Den 32-årige blev efterfølgende eftersøgt og anholdt i Holland. Han blev varetægtsfængslet i Danmark i august i år.

Retten fandt ham desuden skyldig i at have fremkaldt fare for den 24-årige samt i ulovlig våbenbesiddelse. Våbentekniske undersøgelser viste, at pistolen havde en funktionsfejl og ikke altid virkede korrekt.

-”Selvom det ikke var meningen, at nogen skulle komme til skade, så handlede han komplet uforsvarligt,” udtaler specialanklager Rasmus Kim Petersen fra Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Ud over fængselsstraffen blev manden udvist af Danmark for bestandigt. Han har erkendt hændelsen, taget betænkningstid i forhold til anke og er fortsat fængslet.

:NB:

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.