DMI har torsdag aften udsendt et varsel om risiko for snestorm.
Varslet gælder for hele Sjælland og Lolland-Falster fra klokken 02.00 i nat til klokken 09.10 fredag formiddag. Varslet er en del af et varsel om snestorm i hele landet.
DMI oplyser, at der er risiko for at der stedvis kan falde mellem 5 og 9 cm sne på 6 timer, og samtidig vil en frisk vind til kuling 10-15 m/s medføre snefygning
Snestorm medfører, ifølge DMI, hurtig lukning af udsatte veje p.g.a. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt, risiko for standsning af kollektiv trafik.