DMI har udsendt en advarsel om, at der er risiko for kraftig regn og lokale skybrud som gælder for Sjælland og øerne.
Varslet gælder fra i aften kl. 23.00 til fredag kl. 11.00.
Ífølge DMI er der risiko for kraftig regn, hvor der lokalt kan falde mellem 30 og 50 mm i varslingsperioden. Der er, ifølge DMI, også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 minutter.
I den forbindelse opfordres der til, at man er opmærksom på, at lavtliggende områder f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Store mængder vand påvirker trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser.
Man bør tjekke tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær boligen og lukke vinduer og døre.
Hvis man er ude at køre bil, bør man nedsætte hastigheden, for at undgå akvaplaning, og man bør ikke køre ud i vand, hvor man ikke kan vurdere dybden.