Vidner overraskede torsdag aften to indbrudstyve, som var i færd med at stjæle diesel fra en parkeret lastbil på en adresse i udkanten af Holeby.
Politiet blev alarmeret og flere patruljer blev sendt afsted.
Tyvene stak af, men på baggrund af vidneudsagn kunne politiet standse tyvene i en bil på Majbøllevej.
Der var to mænd i bilen, som lugtede af diesel fordi der lå to dunke med henholdsvis 30 og 60 liter diesel i bilen.
Bilens fører, en 46-årig mand fra Lolland, havde ikke noget kørekort, og det viste sig også, at bilen de kørte i ikke var indregistreret for den nummerplade der sad på bilen, hørte til en anden bil.
Passageren i bilen var en 28-årig mand fra Kolding.
Begge mænd blev anholdt og sigtet for tyveri.
Den 46-årig fører af bilen blev også sigtet for kørsel uden førerret og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Bilen, de kørte i, blev beslaglagt på stedet.