22. november 2024

Hele landet: Det vrimler muligvis med sygdomsfremkaldene colibakterier i dit ellers rene tøj.

Et overvejende flertal af danskerne vasker deres undertøj sammen med resten af deres tøj ved alt for lave temperaturer, og dermed har vi en film af fækaliebakterier siddende på bluser og bukser. Det viser en undersøgelse blandt mere end 2000 respondenter foretaget af analyseinstituttet YouGov for Søndagsavisen.

Selvom det nyvaskede tøj dufter godt, så er der altså muligvis colibaktier i tøjet. Ifølge en undersøgelsen vasker 70 procent af danskerne deres undertøj sammen med resten af tøjet og 76 procent vasker ved enten 30 eller 40 grader. Og det er slet ikke nok til at slå bakterierne ihjel.

-Temperaturen skal op på mindst 60 grader for at slå bakterierne ihjel. Ellers kan du blive syg af nogle af de her farlige colibakterier, siger tekstiltekniker ved Teknologisk Institut Charlotte Fischer til Søndagsavisen.

Der er en trend, hvor vi vasker ved lavere og lavere temperaturer og bruger mildere vaskepulvere for at skåne miljøet. Men den trend er ikke særlig sund, for hvis man aldrig vasker ved 90 grader, risikerer man at skabe en kronisk bakteriegrød i maskinen, som smitter af på tøjet. I bare to skefulde vand fra en ældre vaskemaskine er der fundet en million bakterier.

Bakteriermylderet kan gøre dig syg, forklarer lektor på professionshøjskolen Metropol Michael René:

– Risikoen er, at fækaliebakterier overlever vasken, og så kan du få diarré, opkast og hovedpine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.