Tidligt søndag morgen forsvandt 17-årige Emilie sporløst efter hun havde sagt farvel til to veninder på Korsør Station.
Politiet udsendte ud på eftermiddagen en efterlysning af pigen, og en større eftersøgning gik i gang, uden resultat og det blev derfor besluttet, at genoptage eftersøgningen mandag morgen.
Ifølge 112news.dk mødte ca. 100 frivllige frem mandag morgen klokken 9 på Grand Park i Korsør for at deltage i eftersøgningen. De frivilliges eftersøgning blev koordineret med politiet, der samtidig havde flere helikoptere i luften, samt dykkere til at undersøge havn og søer i området.
Men der var ingen spor af Emilie.
Emilie beskrives som: Pige, 17 år, 168 cm, almindelig af bygning. Langt brunt hår. Iført sort langærmet cardigan med sort blondebluse herunder. Blå jeans og blå Adidas sko.