En af politiets fotovogne holdt mandag eftermiddag på sydmotorvejen ved Guldborgsundtunellen.
På stedet er der vejarbejde og derfor skulle bilisterne gerne holde hastigheden nede og vise hensyn. Men på trods af vejarbejde – og en offentlig advarsel på det sociale medie Twitter om, at fotovognen holdt på stedet, var der flere som kørte for stærkt.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at 262 kørte for stærkt. Af dem kørte 41 så stærkt, at det udløser et klip i kørekortet. 3 bilister havde så meget fart på, at det de får en betinget frakendelse af kørekortet.