Denne mand røvede OK-tanken i Roskilde

Politiet efterlyser denne mand for et røveri mod OK-tanken på Helligkorsvej mandag aften. Foto: Politiet.
Politiet efterlyser denne mand for et røveri mod OK-tanken på Helligkorsvej mandag aften. Foto: Politiet.

Roskilde: Politiet offentliggører nu fotos af den mand, som i mandags røvede OK-tanken på Helligkorsvej i Roskilde.

Den maskerede mand kom ind på tanken kl. 20.42, hvor han med en kniv truede sig til penge.

Røveren beskrives som: Mand, ca. 18-20 år, af anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 180 cm. høj, brunt hår, iført tynd hvid jakke/skjorte, grå Björkvin hættetrøje med logo i rødt foran på hætten, grå strikhandske på venstre hånd, sorte jeans, hvide sko af mærket Nike. Han var maskeret med et ferskenfarvet halstørklæde og bar en brødkniv med sort skæfte. Endvidere havde han en plastpose fra Fakta.

Politiet vil gerne tale med vidner, der kender røveren eller som kan give oplysninger i sagen. Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.