Små tretusinde borgere demonstrerede mod besparelser i Ny Holbæk Kommune. Foto: Rolf Larsen |
Næsten tre tusinde borgere demonstrerede mod besparelser i Ny Holbæk Kommune onsdag
Små tretusinde pædagoger, forældre, dagplejere, hjemmehjælpere og andre borgere i Ny Holbæk Kommune, mødtes onsdag eftermiddag til demonstration på Markedspladsen i Holbæk. Herfra gik de i optog frem til Rådhuset hvor Sammenlægningsudvalget skulle mødes til 2. behandling af budgettet i den nye storkommune.
Da medlemmerne af sammenlægningsudvalget ankom til budgetmødet blev de mødt med slagord fra demonstranterne. Blandt de mange slagord var “Hold jer fra de ældres liv, væk med jeres sparekniv!” og “Nej til Jens og Nej til Jørn – mere tid til vores børn!”.
Flere af de fremmødte borgere fulgte med ind til mødet, i mens resten fortsatte udenfor, med tilråb og sange.
Arbejdet genoptages torsdag
Tidligere på dagen besluttede det pædagogiske personale i Ny Holbæk Kommune på et stormøde, at genoptage arbejdet fra torsdag morgen.
-rl