Andreas Bergø fra Undløse ved Holbæk spillede søndag eftermiddag juniorfinale mod Jonas Munk fra Avedøre ved De Sjællandske Mesterskaber i Dart.
Mesterskaberne blev spillet i Esbjerg, men kunne følges live via tv-stream her på Netavisen Sjælland.
Det var første gang, at Jonas Munk deltog i SM, men det var ikke umiddelbart til at se. Første sæt gik til Andreas Bergø, men Jonas Munk kom stærkt igen og vandt det andet sæt.
Debutanten Jonas Munk pressede undervejs den mere erfarne Andreas Bergø. Også i det sidste og afgørende tredje sæt, satte Jonas Munk Andreas under pres. Men Jonas Munks mindre erfaring gjorde, at han spillede nervøst til sidst og missede et par gode muligheder for at afgøre kampen til egen fordel.
Andreas Bergø kom stærkt igen og sikrede sig tredje sæt og vandt dermed Sjællandsmesterskabet for juniorer.