22. november 2024

Arkivfoto: Pixabay.

En 49-årig kvinde blev først på eftermiddagen torsdag slået i hovedet med en pose brød.

Kvinden kom cyklende ad Strandvejen i Hellerup, hvor der var en masse vejarbejde i gang.

En mand gik inde på fortovet og kvinden kørte ind bag ved ham på sin cykel. Manden blev meget sur på kvinden, og sagde, at hun skulle stå af cyklen, og sagde ligeledes: “bitch”, hvorefter kvinden spurgte: “Hvad sagde du?”. Derefter slog manden kvinden i hovedet med en pose brød, formentlig rugbrød.

Kvinden råbte op og gjorde opmærksom på, at han havde slået hende i hovedet, hvorefter manden forlod stedet.

Kvinden anmeldte efterfølgende episoden til politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.