En 19-årig kvindelig cyklist måtte torsdag eftermiddag bringes til hospitalet efter hun var blevet ramt af en bil.
Uheldet skete ved 13.30-tiden i krydset Trepilevej og Strandvejen i Klampenborg. Her kom den 19-årige cyklende i sydlig retning ad Strandvejen. Samtidig kom en 29-årig kvindelig bilist kørende i nordgående retning af samme vej og svingede til venstre ad Trepilevej, hvor hun stødte sammen med cyklisten.
Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor den 19-årige cyklist blev kørt til behandling på det nærmeste hospital.
Den 29-årige bilist blev sigtet efter Færdselsloven for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivendhed.