En 42-årig mandlig cyklist blev torsdag formiddag bragt til behandling på sygehuset efter et færdselsuheld på Nordrupvej i Ringsted.
Uheldet skete omkring kl. 09.45, da manden kom kørende på en to-sporet cykelsti og kolliderede frontalt med en kabinescooter ført af en 33-årig kvinde.
Politiet oplyser, at en lægehelikopter var på stedet, men der blev ikke behov for at bruge den til transport af den tilskadekomne.