Cyklede på motorvejen

Politiet rykkede tirsdag formiddag ud til Sydmotorvejen ved Køge efter en anmeldelse om en mand, der cyklede i nødsporet.

Anmeldelsen kom klokken 09.15 fra en 32-årig mand fra Næstved, som oplyste, at en mand befandt sig på motorvejen på cykel.

Kort efter fik en patrulje kontakt til den pågældende mand, en 40-årig fra Herfølge. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og blev fjernet fra motorvejen.

Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.