Coop lukker SuperBrugsen i Værløse

Værløse: Coop har besluttet at lukke SuperBrugsen Værløse og arbejder nu på at få et andet butikskoncept ind i centret. Målet er at skabe et mix, der samlet kan gøre Værløse Bymidte til et endnu mere attraktivt sted at handle.

Sidste år åbnede Coop en ny stor Kvickly i Værløse. Desuden er Coop også repræsenteret med et Irma supermarked. Erfaringerne viser, at der nu er for meget butiksareal af samme type – supermarkeder/varehuse – i området. Derfor arbejder Coop på at etablere et andet butikskoncept i SuperBrugsens lokaler, der vil være et stærkt supplement til de eksisterende forretninger. Coop forventer hurtigt at kunne offentliggøre, hvilken butik eller butikker, der kommer i stedet for SuperBrugsen.

Uddeler Derri Johannsen og andre faste medarbejdere tilbydes fortsat ansættelse i kæden eller Coop, og det ventes, at de fortsætter på nye arbejdssteder.

SuperBrugsen Værløse forventes at lukke ved udgangen af januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.