Tirsdag formiddag kontaktede en arbejdsgiver i Jylland politiet fordi man bekymrede sig for en medarbejder i Roskilde, som man ikke kunne få kontakt til og i øvrigt ikke havde hørt fra de sidste par dage.
Politiet kørte ud til bopælen for en 27-årig mand fra Roskilde, som det lykkedes politiet at få kontakt til. Han blev underrettet om sin arbejdsgivers bekymring for ham, hvortil han forklarede, at han troede, at det var søndag. Han havde spillet så meget computer, siden han fik fri i fredags, at han havde taget fejl af ugedagene og derfor troede, at det var søndag og dermed en fridag.
Politiet bad den 27-årige om straks at sætte sig i forbindelse med sin arbejdsgiver.