Chaufføren havde høj promille: Lastbil beslaglagt

En 54-årig rumænsk lastbilchauffør blev torsdag aften anholdt i Rødbyhavn, efter at politiet mistænkte ham for spirituskørsel.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev den rumænske lastbil standset ved indrejsekontrollen, da den kørte i land fra færgen klokken 19.44.

Politiet vurderede, at chaufføren virkede påvirket, og en alkometertest viste en promille et godt stykke over to. Dermed er der ifølge politiet tale om vanvidskørsel.

Den 54-årige blev anholdt klokken 20.03 og sigtet for spirituskørsel. Lastbilen blev beslaglagt, og politiet forventer, at manden bliver fremstillet i grundlovsforhør senere fredag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.