En carport udbrændte i nat ved et hus på Skovtoften i Sundby ved Nykøbing F.
Klokken 1.25 blev brandvæsen og politi alarmeret, og brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol.
Beboerne i nabohuset var kortvarigt evakueret, da der var risiko for, at ilden kunne sprede sig. Det fik brandvæsenet dog forhindret, og klokken 1.50 var ilden under kontrol, men carporten og et redskabsskur udbrændte.
Brandårsagen er endnu ikke klarlagt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.