Nykøbing F.: En 29-årig kvinde fra Nørre Alslev blev torsdag klokken 14.56 anholdt Matas i Jernbanegade i Nykøbing F.
Politiet var kort forinden blev tilkaldt til butikken, fordi personalet havde tilbageholdt den 29-årige, som havde stjålet forskellige parfumevarer. Den 29-årige var taget med til et baglokale, hvor hun pludselig trak en kniv, som hun truede fire medarbejdere fra forretningen med. Medarbejderne fortrak fra kontoret og låsede butikstyven inde, og her kunne betjentene anholde kvinden.
Den 29-årige blev sigtet for røveri og for overtrædelse af våbenloven og hun blev taget med til politistationen i Nykøbing F., hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken ud på aftenen.