I går kort før klokken 13 fik politiet en anmeldelse fra en forpustet butikskontrollant fra Greve Midtby Center, at han netop havde tilbageholdt to udenlandske personer, der var løbet fra supermarkedet Føtex efter tyveri af diverse madvarer og kosmetiske produkter.
Politiet kørte til supermarkedet og anholdt en 23-årig kvinde og en 34-årig mand – begge fra Rumænien – der blev sigtet for tyveri af varer til en værdi af knap 1300 kr.
De blev med assistance fra en tolk afhørt til sagen, som de begge fik afgjort med en bøde. Herefter blev begge løsladt senere på eftermiddagen efter afsluttet sagsbehandling.