25. november 2024

Køge: Et butikstyveri i Aldi på Lerbæk Torv i Køge udviklede sig mandag aften til røveri.

To mænd kom klokkne 19.40 ind i forretningen, hvor den ene tog et fladskærmsfjernsyn i papemballage og skubbede det under indgangsslusen, hvor den anden mand tog imod det. Det blev opdaget af en kvindelig ansat, som løb derhen og tog fat i fjernsynet, mens hun råbte op. Det fik den ene mand til at skubbe kvinden så hårdt, at hun faldt omkuld. Herefter forsvandt mændene med fjernsynet.

Røverne beskrives som:
A: Mand, 18-20 år, ca. 185 cm. høj, slank, mørk/meget solbrændt i huden, mørkt/sort hår. Han bar en hvid skuldertaske.
B: Mand, 18-20 år, ca. 185 cm. høj, slank, lyst krøllet hår, iført lys bluse og røde shorts.

Lokalpolitiet vil gerne tale med vidner, der har set noget, eller som kender de to røvere. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.