24. november 2024

Sakskøbing: En 21-årig mand fra Rødovre blev tirsdag eftermiddag standset af politiet i Vestergade i Sakskøbing.

Da den 21-årige virkede noget nervøs over at se politiet, blev han visiteret, og betjentene fandt da også 2,56 gram amfetamin sammen med to bundfrosne oksemørbrader på ham.

Kødet havde den 21-årige forinden stjålet i SuperBrugsen i Sakskøbing, og han blev derfor sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.