Frederiksberg: Politiet anholdt i aftes en albansk statsborger for butikstyveri i Føtex i Frederiksberg Centret.
Den anholdte benyttede sig af indkøbsnet, der var beklædt med et stof/metal, således at varer kunne skjule i poserne og bæres igennem tyverialarmen uden at denne gav udslag – de såkaldte “russerposer”.
Den anholdte var tidligere udvist af Danmark med indrejseforbud, så han vil blive fremstillet i Dommervagten med henblik på varetægtsfængsling og fornyet udvisning.