Mandag kl. 14.47 så en 31-årig mand fra sit vindue, at en mand tog to bh’er og fire par trusser fra et stativ udenfor undertøjsforretningen Fleur overfor hans egen butik i Kindhestegade i Næstved.
Han løb resolut ned gennem butikken, hvor han fik en af sine egne butiksansatte med sig. Ved Irma lykkedes det ham at få fat i tyven, som imidlertid satte sig voldsomt til modværge, og først da den kvindelige butiksansatte kom til stedet, lykkedes det dem i fællesskab at få fastholdt tyven indtil politiet ankom.
Politiet kunne konstatere, at der var tale om en 39-årig mand fra Vrangstrup, som blev anholdt og sigtet for forholdet.