COP15: Den kendte tv-vært, Bubber – eller Niels Christian Meyer, som han er døbt, blev her til aften anholdt under en Greenpeace-aktion på Christiansborg. Det oplyser TV2/Nyhederne.
Bubber var igang med optagelserne til et afsnit i serien “Danmark ifølge Bubber” og hang i en lygtepæl foran Christiansborg, mens aktivister fra Greenpeace slap ind på den røde løber til gallamiddagen for stats- og regeringscheferne ved COP15-topmødet.
Bubber blev anholdt og overført til klimafængslet på Retortvej i Valby, oplyser TV2/Nyhederne.