Politi og brandvæsen blev onsdag eftermiddag kl. 14.47 kaldt ud til en brand i et nybyggeri på Engelholm Allé i Tåstrup.
Der var røg fra taget og ilden skulle være startet i forbindelse med tagpap-arbejde.
Brandfolkene rullede en slange ud og fik hurtigt slukket ilden og sørget for, at der ikke var noget, som lå og ulmede.
Beredskab 4K mødte med sprøjte, stigevogn og indsatsleder, og politiet mødte med en patrulje.